summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/surroundings.mdwn
blob: 050c91bedd0ca693bc470d09831e54a714248afe (plain)

#Omgivelser

Jeg lever og virker på Orø i Isefjorden, i et stille villakvarter med sydøstvendt udsigt over marker, og kig til vandet fra et af øens højeste punkter.

Som fast beboer, som ikke tager ud fra øen til hverdag, mærker jeg sjældent den følelse af et langsommere tempo, som gæster bemærker. Øen er stor nok til, at jeg dårligt nok benytter mig af nærheden til vandet. Til gengæld oplever jeg tydeligt en høj grad af nærhed i ø-samfundet, hvor alle kender alle.

Jeg bevæger mig rundt på cykel. Øens dagligvarebutik ligger i halvanden kilometers afstand. Jeg har 3 km til færgen mod Holbæk, 3 km til en anstændig badestrand og 5 km til øens nordspids.

Øens dyrkningsprocent er større end landsgennemsnittet. Men her er mange sommerhuse.

Haven er halvvild; hvert forår tager græssets grokraft pusten fra mig. Jeg nyder de urter, som dukker op af sig selv, og rydder stier og hyggeområder med le sommeren igennem. Her er også mange buske og træer, og derfor en mangfoldighed af dyr som faste beboere: rådyr, fugle, harer, insekter, pindsvin og flagermus. Skulle jeg få held med få noget af det, jeg sår eller planter, til at gro, bliver det som regel spist af dem.

[[!tag studio]]