Maleri
[[!img siri_s0024.jpg size=600x]]
Æggetempera er en spændende metode, som giver udtryksmuligheder fra
det vandige over det kridtede til det skinnende fede. Æg og linolie
rystes sammen, og man blander æggemassen med farvepulver til en pasta
på paletten. Derefter fortyndes med vand til den ønskede konsistens.
[[!img 2010marts_trip.jpg size=600x]]
Når jeg maler er der som regel ikke noget egentligt motiv. Billederne
handler om farverne og deres styrkeforhold. Og ikke mindst om energi.
I alt mit arbejde interesserer jeg mig for formidling af energi. I maleriet
er det strøg, farver, former og format, som styrer det. I tegningen er det
fx kompositionen, stregens beskaffenhed, håndens tryk og hastighed over
papiret, som betyder noget for billedets udstråling. I mit grafiske
arbejde spiller farver, komposition og mønstre også en stor rolle, såvel som
de typografiske valg.
I de perioder hvor jeg maler, arbejder jeg en lille smule hver dag. På den
måde holder jeg den kunstneriske proces i gang samtidig med alt det andet
jeg gerne vil.
[[!img siri_squares.jpg size=600x]]
[[!tag creativity art inspiration process]]