summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/cooperation.mdwn
blob: 8b3d64474016dfd20d37a5eacc7b11b54becc3ce (plain)

#Samarbejde Mine resultater er frugten af et samarbejde mellem kunden og mig. Produkterne afspejler det forhold der eksiterer mellem os. Derfor er det meget vigtigt at have en god samarbejdsrelation. Jeg kan ikke finde ud af at designe noget, jeg ikke tror på eler bryder mig om.

Samarbejdet går mest ud på diskussion, dvs. at jeg gennem stort set hele processen er i kontakt med min kunde, diskuterer udgangspunktet, behovet for og formålet med det der skal laves. Måske brainstormer vi sammen, måske laver jeg et oplæg alene, men idéerne bliver under alle omstændigheder talt igennem i flere faser. Det er meget sjældent, at jeg bare får en idé og går direkte efter den. Idéer er noget der skal udvikles.

#Samarbejdspartnere Jeg danner par privat og professionelt med internetarkitekt Dr. Jones alias Jonas Smedegaard. Vi diskuterer vores arbejde med hinanden, og arbejder sammen om bla [[webdesign|portfolio/websites]]. Jonas har en fortid på et prepressbureau, og det er til stor nytte, når jeg sender filer ud af huset. Desuden vedligeholder og udbygger han min computer.

Jeg har indgået en samarbejdsaftale med grafisk designer mDD Anastasia Marianna Hansen om større opgaver og afløsning i tilfælde af sygdom.

Kræver opgaven fotografi, billedmanipulation eller 3D-illustration, har jeg flere at trække på, bla min far, fotograf Niels Reiter og illustrator Mikkel Juul.