#Kompetencer
Jeg er generalist, har aldrig ønsket at begrænse mig, har prøvet kræfter med
og kan lidt af hvert.
##Grafisk design
Typografisk arbejde, logo og identitetsdesign.
Jeg arbejder både med håndtegning, vektortegning og pixelbaseret tegning,
sidstnævnte mest som rentegning eller anden efterbehandling.
##Konceptudvikling
Jeg leder processen i mål med idégenererings- og spørgeteknikker, og ved
stædigt gennemarbejde.
##Markedsføring
Jeg laver ikke reklame - og dog! Grafisk design er markedsføring.
##Visuel Kommunikation
At kunne udvælge de rigtige billeder til en historie har jeg haft med
hjemmefra - min far er tidligere pressefotograf, nu delvis pensioneret. Jeg har
også trænet evnen gennem mange opgaver med mangelfuldt udgangsmateriale,
eksempelvis amatørfotos.
Jeg har en del erfaring med at lave plakater, og trækker på plakatkunstens
visuelt stærke udtryk alle de steder jeg kan.
##Grafisk tilrettelæggelse og layout
Bøger, brochurer og tidsskrifter. Jeg har lavet skole- og fagbøger og arbejder
bevidst med ekspressiv typografi.
##Illustration
For børn og voksne, fagstof såvel som fiktion.
###Tegning
På sin vis er tegningen min kernekompetence, den, det hele begyndte med, og
den, jeg bruger i alt hvad jeg laver. Blyant, kul, kridt, tush. Sort/ hvidt
eller farve.
###Maleri
Jeg begyndte som maler med akrylmaleri. Til illustrationer bruger jeg mest akvarel.
Inspireret af min gode ven og læremester Mette Hass undersøger jeg nu
ægtemperaens muligheder.
###Collage
Collage som assemblage eller mixed media.
##Undervisning
Jeg har taget voksenpædagogisk grundkursus, og har erfaring med at undervise
børn og unge i tegning, billedkunst og grafisk design.
##Webdesign
Jeg arbejder med CSS i Ikiwiki, designer oplæg og producerer grafik- og
billedstumper til web.