#Morgensider
Jeg skriver morgensider. Morgensider er automatskrift. Jeg plejer at skrive 3 sider i en bog i A5 format,
men nu vil jeg prøve at skrive på min blog i stedet, og så må jeg måle tekstmængden i skærmfulde i stedet.
Det går ud på at skrive ud i en køre, uden at tænke, så kommer der forskelligt gods op fra det ubevidste,
eller det underbevidste. I det mindste kan man over tid observere visse gennemgåede temaer. Det er
under alle omstændigheder meget personligt, og det må derfor komme an på en prøve, om det egner sig til
at publicere.
Mit formål med at skrive morgensider er at arbejde med min kreativitet. Jeg har i mange år haft en
forestilling om at jeg havde en kreativ blokering, jeg har nærmest været besat af tanken, og jeg har i
årenes løb gjort rigtig meget for at komme om ved det, gået i psykoanalyse, har ryddet op i mit rod, fået
coaching, skrevet masser af lister og bekræftelser, gået ture - det gør jeg stadig - og skrevet
morgensider. Alt sammen gode ting, og jeg har gjort mere endnu: Arbejdet med min kost, skrevet
målsætninger, lagt planer, og jeg gør det da stadig. For nylig fandt jeg imidlertid ud af, at en af mine
største blokeringer i min vej hen til computeren er at min computer ikke var hurtig nok. Og efter at jeg
har fået det justeret, er det meget lettere for mig at arbejde, og jeg føler ikke det samme behov som før
for at søge i mit indre efter årsagerne til manglende arbejdsenergi (kan man kalde det arbejdskraft?).
Ok, indrømmet - jeg arbejder stadig ikke 8 timer om dagen - 4-5 timer passer bedre. (Må man skrive den
slags på nettet, så ens kunder kan se det? Jeg vil gerne udfordre det, ihvertfald.) Hvis jeg arbejder
mere, - og det gør jeg da også, - så arbejder jeg med egne ting, eller med afklaring, målsætning og
planlægning. Eller med feberredninger op til - og efter - deadlines.
Det er klassisk at gå i stå allerede nu, allerede i tekstens første trediedel, og det handler så om blot
at skrive videre, om ingenting, om skrivningen, mens hjerne eller hvad det nu er, kører inde bagved, og
snart springer frem med et emne, som jeg har gang i eller måske netop har forsømt.
Jeg er spændt på dette med at blogge, hvor det vil føre mig hen. Deltagelse i webfor har givet mig
mulighed for at udtrykke min mening om emner, som jeg ellers ikke i min hverdag har lejlighed til at
diskutere. På samme måde forestiller jeg mig, at blogging er en mulighed for mig til selv at sætte en
personlig dagsorden, og jeg er ærligt talt spændt på min evne til at gøre dette interessant. Det skal i
første omgang være interessant for mig selv, men hensigten med at gøre sig offentlig skulle efter min
mening gerne være en formodning om, at det man har er værd at dele. Nogen vil finde det interessant at se
mig over skulderen, andre vil ryste på hovedet, men under alle omstændigheder, vil det bringe mig selv et
andet sted hen mentalt.
At det vil ændre morgensiderne at skrive dem på denne måde er jeg ikke i tvivl om. Det er simpelthen en
anden måde at skrive på. Selv om jeg skriver ud i en køre, kan jeg ikke lade være med at gå tilbage og
ændre en sætningsopbygning eller et ord her og der. Og jeg overvejer langt mere mine emner, og gør mig
mere umage med sproget, end når jeg blot skriver for mig selv. Jeg håber, det også betyder, at der kommer
mere kød på teksterne.
I går var jonas og jeg i Århus, i dag tager vi igen på tur. Jonas skal ordne en,computer hos en gammel
nabo på Munksøgård, og jeg ville have besøgt en ven, men han er ikke hjemme, så jeg må finde noget andet
at foretage mig imens. Alvildas veninde, Lærke, tager vi så med hjem igen, hun skal være her i weekenden.
Mine muligheder er at tegne, at skrive, at snakke med nogen, eller måske at læse.
Jeg læser en del ind imellem, og for tiden har jeg gang i nogle bøger af Osho om kreativitet og mod. Osho
er en vismand fra Indien, som insisterer på individets autencitet, og bøgerne er afskrifter af nogle
spontane foredrag han har holdt. På en måde rabler han en masse selvfølgeligheder af sig, men det er der
ikke noget i vejen med, det er somme tider nødvendigt med mange gentagelser af det selvfølgelige, så man
husker. men jeg er gået over i en handlende fase. Men jeg tror ikke, jeg gider læse mere lige nu, jeg er
ved at være mættet af filosofi i denne omgang, og jeg tror, jeg har uddraget det fra dem, jeg kan på
nuværende tidspunkt.
En anden mulighed for mig til at udnytte tiden på Munksøgård er at arbejde med billedøvelser. Jeg er i gang
med et kunstnerisk udviklingsforløb hos vores veninde Mette Hass, og hun har sat mig i gang med at' male'
i en procesbog, en slags skitsebog. Det handler om at give direkte udtryk for følelser på billedfladen,
uden brug af symboler. Det er en givende proces, som det også er nærliggende at dele her på dette website.
Begge dele er muligheder.
Jeg føler på den ene side at jeg altid arbejder, på den anden side, at jeg aldrig arbejder nok og
ikke giver mig selv nok hen til min gerning. Begge dele er sandt, men det kan ikke være sandt på
samme tid. Eller måske er sandheden, at ingen af delene er sandt. Mit liv kredser om mit arbejde, og jeg
bruger megen energi på det, både når jeg arbejder og når jeg ikke gør. Derfor er det sandt, at jeg altid
arbejder. Konkret sidder jeg ikke særlig meget ved computeren, og jeg er ikke særlig effektiv, når jeg
arbejder, set i forhold til mine forestillinger om hvor hurtigt og effektivt andre arbejder. På den måde
er det sandt, at jeg aldrig arbejder nok. Men når jeg siger at det hverken er sandt at jeg altid arbejder
og at jeg altid arbejder, er det fordi jeg gør det i peroder. Jeg arbejder simpelthen intenst i en periode,
afløst af en periode hvor jeg lader op og gør mig klar til det næste større ryk. Utilfredsheden over at
energien fungerer på den måde for mig skal findes i min manglende økonomiske succes og at jeg føler, at
jeg har uudnyttet potentiale.
Jeg har haft et problem med overspringshandlinger, som jeg har overvundet gennem en bedre strukturering af
min dag, så arbejde og (især) husarbejde foregår på faste tidspunkter, adskilt fra hinanden. Jeg føler, at
det er det rigtige arbejde jeg har. Man kan selvfølgelig gøre det bedre, måske kan jeg give den enkelte
opgave mere opmærksomhed og tid, give bedre slip (på hvad?) og forsvinde ind i arbejdet.
Jeg oplever, at ofte, når Jonas og jeg er ude fra hjemmet, opstår der de vildeste idéer, som vi så tager
hjem og arbejder på at realisere. Det er faktisk også det der foregår, når vi drikker champagne med Mette.
Vi løftes of og ser tingene lidt oppefra, tager et bredere perspektiv på tingene og det giver en kolossal
drivkraft. Var det ikke for turen til Århus i går, sad jeg ikke her og skrev på min blog nu, det ville
stadig være et fremtidsprojekt.
Se det var dagens tekst. Længere skal de ikke være, så mistes den inspirerende impuls. Det er meningen, at
jeg skal gå opløftet i gang med arbejdet, ikke at jeg skal kanalisere al kreativiteten ud på siden.
