Den rodede og den strukturerede måde at tage backup på
En fast back-up rutine er et must.
Alle ved det.
Måske.
Nu om dage er synkronisering af ens data på computer og telefon
formodentlig noget som sker automatisk i baggrunden via en online service,
og derfor ikke længere noget de fleste skænker en tanke.
Men uden et fast forhold til Apple, Microsoft eller Google
er back-up noget jeg må forholde mig til med jævne mellemrum.
Sidst jeg købte en ny computer, lavede jeg,
med Jonas i hånden, en kopi af min gamle laptop med programmet bup
og kopierede det ind på den nye.
bup virker sådan at næste gang man tager backup,
er det kun ændringer der er sket siden sidste backup,
der bliver kopieret.
Til den løbende arkivering - og backup -
bruger vi begge git og git annex.
Vigtige dokumenter som regnskab og arbejdsdokumenter.
Det er ikke så smart at tage
arbejdscomputeren med til møde,
ud at rejse eller på café.
I stedet kan en ældre laptop eller en netbook
som er sat op til det, hurtigt bringes i synk
med de aktuelle projektmapper
og tages med ud,
hvor risikoen for at den kommer til skade
er større end hjemme i hulen.
Det er nomadedrømmen,
i det mindste.
Med git annex bliver fotos komprimeret ved arkiveringen.
Jeg har netop taget et ryk
med opdatering af mit fotoarkiv.
På min arbejdscomputer har jeg de fotos hentet ned,
som jeg arbejder med i øjeblikket.
Jeg er i gang med at finde fotos
med bestemte motiver, taget gennem de seneste tre år.
Når jeg er færdig,
kan de "sættes ud i annekset" igen.
På min rejselaptop kan jeg dårligt forestille mig at have brug for alle,
men muligheden er der.
Jeg kan gemme nye billeder på den,
hvis jeg vil tømme mit kamera på farten.
Hjemme igen med vores lynhurtige internetforbindelse
kan indholdet overføres til Jonas' arkivserver,
og med tiden måske til min egen mini-server.
Git er beregnet til arbejde med tekstbaserede dokumenter.
Det er ikke et egentligt back-up program,
men er godt til versionskontrol
og til sideløbende tilgang til dokumenter fra flere computere.
Jeg er vant til at bruge programmet
hver gang jeg retter det mindste
på de websites, som jeg vedligeholder,
men det er endnu ikke en vane for mig
at bruge det andre steder i mine arbejdsgange.
Der kan gå måneder imellem.
Programmet har en lang række tiltrækkende funktioner.
For eksempel tilbageførsel til eller parallelle versioner med samme udgangspunkt.
Hvis jeg mestrede det, ville jeg sikkert
arkivere omtrent lige så tit
som jeg gemmer versioner af dokumentet.
https://docs.couchdesign.dk/source/use/
[[!tag blog linux nerd]]