blob: 9804b6559ebb7c8985b4e428aeb6ed1b59bf57c4 (
plain)
En dårlig vane.
I de næste tre uger vil jeg prøve at komme af med min værste vane, nemlig
udsættelser. Min todoliste som selvstændig er altid lang, og i perioder
dræner det mig. Men hvor selve mængden af opgaver faktisk glæder mig - det
er jo fast arbejde - så er jeg ked af at jeg ikke når mere end jeg gør. Det
kan føles som at sparke i en dyne, det flytter sig næsten ikke. Som dagen
går finder jeg mig selv lave sudoku og hænge ud på facebook, og lidt ud på
aftenen ser jeg film i lange baner i stedet for at slappe effektivt af.
Jeg har masser af forfejlede forsøg på at blive vanen kvit bag mig. Det
betyder også at jeg har en masse erfaringer og strategier at trække på.
Det siges at tage tre uger at indøve eller ændre en vane. Derefter bliver
det lettere at huske den i det daglige, og der skal færre påmindelser til.
Mine regler er
- Om morgenen planlægges dagens opgaver. Arbejdsdagen må ikke være pakket
- det handler ikke om at læsse mere på, men om at holde sig til planen
dagen igennem. Men selvfølgelig er nogle dage mere travle end andre.
-
Jeg begynder og slutter arbejdsdagen på faste tidspunkter.
-
Jeg arbejder koncentreret på en opgave i 20 min ad gangen. Det kan min
hjerne klare uden at lade sig distrahere.
-
Jeg holder pause i 5-10 minutter efter hvert 20. minut, med mindre jeg
er i flow, og har lyst til at fortsætte med at arbejde længere end 20 min.
I pauserne kan jeg godt tjekke mail eller opdatere min facebookprofil, men
det er vigtigt at være mindful og bruge pausen som en rigtig pause, hvor
jeg fx mediterer, laver fysiske øvelser eller vejrtrækningsøvelser.
[[!tag selfmanagement habits challenge]]
|