Paris
[[!img koelnerdom_small.jpg alt="Domkirken i Köln set fra banegården" link=koelnerdom.jpg ]]
[[!more linktext="Læs mere" text="""
Efter to dage inden døre hos Mauricio, i strålende solskin og
med en rigtig fin udsigt, er vi landet i Paris, Gare du Midi,
mandag eftermiddag. Jeg har ikke set så meget af Brussel, men
skrevet noter til mit oplæg og arbejdet på nogle af mine
opgaver. Jonas har brugt det meste af tiden på at installere
et nyt system på en ny laptop til mig, som vi medbragte på første
etape af vores tur med samme formål, men det lykkedes ikke,
på den måde som han sigter efter, så den har vi efterladt hos
Mauricio.
I toget blev jeg pludselig meget nervøs for min evne til at
holde mit oplæg. For relevansen, for om jeg var i stand til at
holde mit fokus, om jeg skulle ændre fokus, om jeg bør vise
billeder, nu hvor jeg er grafiker, om jeg kan "levere varen",
som jeg selv har ridset op, ja, for om jeg overhovedet duer
til noget som helst. Der var et kvarters tid hvor jeg havde
mest lyst til at tage hjem til Orø. Det er virkelig
besværligt at leve med den slags humørsvingninger.
Vi medbragte en stor flightcase med videoudstyr samt to
stativer, så vi tog en taxa til Irill, en afdeling af et af
Paris' mange universiteter, hvor vi mødtes med Sylvestre, en
sympatisk Debianudvikler, og byttede noget af indholdet i
kassen ud og slap af med det ene stativ.
[[!img boxes.jpg size=300x ]]
I taxaen tog jeg billeder ud ad vinduet hver gang vi gjorde
holdt. Vi kom bla forbi Place de la Republique og kørte langs
Seinen et stykke, men jeg er mest interesseret i det brogede
gadebillede.
[[!img paris1.jpg size=300x ]][[!img paris2.jpg size=300x ]]
[[!img paris3.jpg size=300x ]][[!img paris4.jpg size=300x ]]
"""]]
.
[[!tag blog paris, travel, art, mood]]