En ny hjemmeside
[[!if test="included()" then="""
Jeg har aldrig rigtig fået brugt hjemmesiden som jeg gerne ville. Mest
fordi jeg ikke har været klar over hvad jeg egentlig ville bruge den til.
Og det er unægteligt det første trin til at få det som man vil ha det at
man ved hvad man vil. Det har jeg fundet ud af nu.
[[Læs mere|130205]]
"""
else="""
Jeg har aldrig rigtig fået brugt hjemmesiden som jeg gerne ville. Mest
fordi jeg ikke har været klar over hvad jeg egentlig ville bruge den til.
Og det er unægteligt det første trin til at få det som man vil ha det at
man ved hvad man vil. Det har jeg fundet ud af nu.
Jeg vil lære iværksættere, nye og wannabee designere, virksomhedsejere,
organisationer og enkeltpersoner at forstå og inspirere dem til at træne
og bruge designtankegang (og tegning) som redskaber til udvikling og
problemløsning, corporate og personligt. De ting kan i virkeligheden ikke
adskilles.
Det er i forvejen det jeg gør, når jeg konceptualiserer og udarbejder en
grafisk profil eller en større opgave. Jeg bliver nødt til at sætte mig
ind i hvad kunden har tænkt sig, hvem han vil i dialog med og på hvilket
niveau, hvem han selv er og hvad han (M/K) gerne vil opnå og stå inde for.
Og mens jeg afklarer det, så jeg kan løse opgaven tilfredsstillende, sker
der selvfølgelig også en afklaring for den pågældende, og i mange tilfælde
en udvikling, som nogen gange kan føre til at opgaven eller måske hele
virksomheden eller det som skulle formgives eller kommunikeres ændrer sig.
Bare fordi der bliver spurgt ind til det, sat ord på og visualiseret
alternativer.
Design er mere end en stil man lægger hen over sin tryksag eller sin
hjemmeside. Design er at gøre sit produkt klar til at møde sin bruger,
gøre sig fuldt forståelig for den man henvender sig til. Først som sidst
handler det om at blive helt klar over hvad man egentlig har gang i med
det man laver.
Tingene skaber ikke sig selv, og der er selvfølgelig også håndelag og
masser af tålmodighed involveret. Viden om konventioner, evne til at
få idéer, mod til arbejde med dem, præsentere dem, slippe dem eller bygge
videre på dem.
Jeg synes det er det mest spændende man kan foretage sig. At finde ud af
hvad man vil og få det til at ske. Jeg synes, det er det, livet handler
om.
"""]]
[[!tag process design designthinking]]
[[!meta date=2013-02-05]]