#Jeg har opdaget meningen med livet
[[!if test="included()" then="""
[[!img crows.jpg size=600x link=121004]]
Jeg tænker en del over hvad meningen i det hele
taget er med at tegne. I forgårs havde jeg fx en samtale med en ven og
tidligere studiekammerat fra Kunsthåndværkerskolen, som også underviser.
Det viser sig at hun har nøjagtig de samme [[problemer med at vælge og
hengive sig til egne kunstneriske projekter som jeg selv|120925]].
"Hvad skal jeg med det?" var hendes kreativitetsdræbertanke.
[[Læs mere...|121004]]
"""
else="""
[[!img crows.jpg alt="Krager" size=600x link=none]]
Jeg tænker en del over hvad meningen i det hele
taget er med at tegne. I forgårs havde jeg fx en samtale med en ven og
tidligere studiekammerat fra Kunsthåndværkerskolen, som også underviser.
Det viser sig at hun har nøjagtig de samme [[problemer med at vælge og
hengive sig til egne kunstneriske projekter som jeg selv|120925]].
"Hvad skal jeg med det?" var hendes kreativitetsdræbertanke.
Jeg har haft en gammel bog om tegning liggende i et par år. Den er norsk
og hedder "Tegning på naturlig grunnlag" (Rolf Bull-Hansen, 1953), og
den handler tegning i skolernes formningsundervisning, et nu næsten helt
dødt fag i det danske skolesystem. Af og til har jeg brugt et
par billedeksempler fra den i min undervisning, men aldrig læst den.
En passage i bogens forord har givet mig det perspektiv på mit virke som
jeg har savnet og søgt efter. Her kommer den - let omskrevet for at give
mening uden for konteksten: "De praktiske fag må få sin viktige plass
som et led i oppdragelsen og opplæringen, for sammen med all annen
virksomhet i skolen å tjene det store og egentlige mål: Å oppdrage
mennesker som ikke bare kan og vet meget, men som har fået øje på
verdiene i livet, som har lært "å beundre og holde av" og vet hva
kreftene skal brukes til."
Jeg har ikke før mødt så smuk en formulering af skolens store formål.
(I dag ville man selvfølgelig ikke tale om opdragelse, men det falder
uden for pointen her.)
Det er ikke ligefrem majoriteten af jordens befolkning som har fået øje
på værdierne i livet, lært at beundre og holde af, og som ved hvad
kræfterne skal bruges til.
Måske går du og tror at du er mindre værd end andre. Eller at du vil
komme i vanskeligheder hvis du "viser dig". Måske kan du ikke mærke din
egen styrke hvis ikke din status er højere end andres.
Meget såkaldt samarbejde bliver til konkurrence og modarbejde af den
grund. Mange mennesker er deprimerede, udbrændte, bitre eller stressede.
Jeg har selv været det i perioder med modgang. Mange har som eneste
livsindhold at måle deres succes med andres, høre sig selv tale og komme
højere op ad den sociale rangstige. Jeg mærker også selv en rem af huden.
Tænk hvor dejligt det ville være at kunne tale og udfolde
vores evner frit i de sammenhænge vi indgår i. Måske ville vi da
deltage mere aktivt i samfundslivet - i hinandens liv!
Hvis du føler dig forkrøblet eller bare krøllet, er det bedste du kan
gøre at "tage ansvar for egen læring": Skaffe dig inspiration og
mulighed for at mærke og træne dine skaberkræfter på alle de måder du
kan forestille dig.
Du kan for eksempel begynde med at prøve at tegne fortællende tegninger
om dit liv og dit indre. Ligesom du gjorde før du opdagede at du "ikke
kunne tegne" og holdt op med det.
Eller prøv at tage fotos af dit liv, din hverdag og det der interesserer
dig, og læg mærke til hvad du vælger at skildre.
"""]]
[[!tag creativity authenticity freedom personal flow inspiration art drawing]]
[[!meta date=2012-10-04]]
