blob: ee17b5804924bf90d05fae39bf2b0e543818bcfe (
plain)
#Simpel flytning
Jeg er på vej til Orø i et lillebitte hus. Staffeliet står i haven.
Tegneredskaberne står i en kasse på gulvet. Computeren rykker frem og tilbage
i tasken med mig - der er allerede netforbindelse - selv om jeg holder det
grafiske arbejde på et minimum.
Jeg glæder mig til at give grafikken fuld skrue fra juli, men indtil da
koncentrerer jeg mig om at sige farvel til den gamle bolig og goddag til den
nye på en rar måde.
Vi tager til øen ca hver tredie dag i øjeblikket. Vi har lånt en trailer. Indtil
videre har vi mest flyttet ting som skal være i haven. Huset er nemlig ikke tømt
for ejerens indbo endnu. Og vi er heller ikke klar.
Jeg ville egentlig gerne male i det nye lejemål før vi flytter ind. Men det
bliver ikke nu. At leve simpelt handler om at koncentrere sig om det væsentlige.
Der skal i første omgang gøres grundigt rent, og den proces er i gang.
Malekrudtet har jeg brug for til fraflytningsmaling.
Der er mange opgaver at holde styr på. For eksempel skal der laves et nyt
navneskilt til postkassen og et fastboende-kort til færgen, så vi kan sejle
gratis. Vi skriver dem på en liste og udfører dem en ad gangen. Det vigtige er
at det er rart og vedkommende at gøre det.
[[!tag blog simple living entrepreneur family]]
|