#Nye Projekter
[[!if test="included()" then="""
[[!img bookshelf.jpg alt="Bøger på hylder" size=200x link=101013_projects]]
I går deltog jeg i et 3 timers seminar om at skrive fagbøger og få sidegevinster ud af det.
Seminaret var vel tilrettelagt og suverænt afviklet af Rikke Moos aka "Webskribenten".
Hele aftenen summede hjernen videre med at konkretisere hidtil meget vage idéer
om bogprojekter, som jeg egentlig har haft lyst til at rykke på længe.
[[Mere...|blog/entry/101013_projects]]
"""
else="""
[[!img bookshelf.jpg alt="Bøger på hylder" link=none]]
I går deltog jeg i et 3 timers seminar om at skrive fagbøger og få sidegevinster ud af det.
Seminaret var vel tilrettelagt og suverænt afviklet af Rikke Moos aka "Webskribenten".
Indholdet var bla.
- Præcisere idéen og den primære målgruppe
- Strukturere stoffet og holde gang i skriveprocessen
- Fordele og ulemper ved at udgive selv eller på forlag
- Markedsføre bogen - uanset udgivelsesform
- Udvikle sideprodukter som bygger videre på bogens faglige domæne og målgruppe, fx kurser og foredrag
Hele aftenen summede min hjerne videre med at konkretisere vage idéer
om bogprojekter, som jeg egentlig har haft lyst til at rykke på længe.
Jeg vil prøve at beskrive de mest nærliggende herunder.
##Grafisk design for designkøbere
Hvad skal design gøre godt for. Hvordan fungerer den kreative proces. Hvordan kan
man selv få indflydelse på designet på den gode måde. Hvad kan man forvente og hvad ikke.
Hvad er kvalitet. Hvordan kan designere deltage aktivt som sparringspartnere og
medudviklere af virksomheder og produkter. Hvilke overvejelser er der bag de løsninger
der bliver valgt. Og hvordan bliver man en bedre designkøber.
Beskrivelsen kan naturligvis skærpes en hel del, men er nogenlunde dækkende for det stofområde
bogen skal handle om.
##Grafisk design for begyndere
Jeg har lyst til at skrive en indføring til unge som fx min datter, som gerne vil snuse til grafisk design. Hun hører gerne om mine overvejelser og har kloge kommentarer til mine
designvalg. Denne bog, som fx kan indeholde metoder og processer, opskrifter og opgaver, betragtninger
til overvejelse og konkret viden om fx farvelære, typografi og komposition, er tænkt til
hende og ligesindede.
Eller hvad med
##Professionelt design med fri software
Jeg har - tilskyndet af min kæreste - gennem de sidste tre år udelukkende brugt fri
software (foruden håndtegning) til at løse mine grafiske opgaver med. Det giver udfordringer men ikke nogen
særlige begrænsninger.
En guide på dansk til de programmer som jeg bruger her og nu, nemlig
Gimp, Inkscape og Scribus. I og for sig mest velegnet som en online guide, som kan opdateres
løbende. Et materiale til grafikere og hjemmeflikkere.
##Inspiration til tegning - øvelser og eksempler
Lige efter nytår udbyder jeg en serie tegnekurser for begyndere og andre mennesker. Det er derfor nærliggende at videregive de øvelser jeg bruger og udvikler i bogform eller
måske som et online inspirationskatalog.
Min største modstand - nu som altid - er min tvivl, om jeg kan formidle, hvad jeg har
at byde på eller undervejs må indse, at det måske ikke er så meget, når det kommer til
stykket. Med en anden side af min bevidsthed er jeg imidlertid sikker på at der er mere
kød på mine idéer end jeg kan overskue fra mit nuværende udgangspunkt. Der er ihvertfald
ikke andet at gøre end at komme i gang.
Flere af idéerne kan bruges i websammenhænge og sættes i gang med det samme.
Der kommer altså til at ske noget nyt her på sitet og bloggen i den kommende tid.
Fredag morgen har jeg booket et (gratis) halvtimes telefonmøde om idéerne og deres
målgrupper. Jeg er klar, og glæder mig til at fortælle om udbyttet her.
"""]]
[[!tag selvstændig creativity project books]]