1 files changed, 45 insertions, 0 deletions
diff --git a/blog/entry/090218.mdwn b/blog/entry/090218.mdwn
new file mode 100644
index 0000000..4e390ec
--- /dev/null
+++ b/blog/entry/090218.mdwn
@@ -0,0 +1,45 @@
+Jeg har taget styringen. Endelig. Noget er faldet på plads i mig. En
+erkendelse jeg har manglet. Det er soleklart, at der ikke er nogen,
+der gør tingene for mig, men jeg havde nok ventet at der en dag ville
+dukke nogen op, som gjorde tingene lettere for mig, eller at tingene
+på en eller anden måde ville løse sig for mig, så det blev lettere
+for mig at gøre tingene.
+
+Nogen virker som om livet er legende let, og de udfører deres arbejde
+med elegance. Andre kæmper sig igennem bjerge af usorteret post,
+overskredne deadlines og andet rod, og når ikke det, de sætter sig for.
+Jeg var at regne til sidstnævnte kategori indtil for nylig, og jeg
+havde aldrig energi nok.
+
+Der er sket en ændring med min måde at tage ansvar på. Jeg vælger nu
+at tage mig af de svære opgaver, de tunge og angstprovokerende ting,
+selv om jeg er bange, selv om jeg egentlig ikke gider, eller tør,
+fordi jeg frygter nederlag. 
+
+Det er gået op for mig, at det er uendeligt meget lettere at gøre
+tingene efterhånden som de opstår frem for at udskyde dem. Det er nok
+den erkendelse, som vil give mig mest energi i 2009, i dette årti,
+ja, måske i mit liv. Det er fortvivlende enkelt: Aldrig udskyde
+opgaver, som kan gøres i dag! Det har været den største energisluger
+i mit liv overhovedet, og jeg har ikke set det, selv om det var
+åbenlyst. Jeg har søgt at optimere min energi gennem min kost, motion
+og frisk luft, vand, meditation og samvær med andre, læsning,
+håndarbejde, rengøring og oprydning, katarsisskrivning,
+selvbekræftelser og positiv tænkning, men simpelthen at gøre (eller
+påbegynde) tingene med det samme faldt mig ikke ind.
+
+Selv om jeg nu praktiserer det, har jeg oparbejdet en stor pukkel af
+arbejde at tage mig af, og jeg er bagud. Derfor går min vej gennem
+planlægning, planlægning og atter planlægning. Jeg skriver lister og
+laver aftaler med mig selv og med andre, sørger for at min planlægning
+er realistisk, sætter tid af til at holde fri og til at lave andre
+ting end at arbejde og gør rent faktisk tingene til aftalt tid.
+
+Jeg planlagde også min tid før, men nåede sjældent mine mål. Det er
+ikke kun en mental ændring, men en ændring i min måde at handle på,
+som er forskellig fra min tidligere livsstil. Det er væsentligt mere
+tilfredsstillende, og giver mig fornemmelsen af at det er mig der
+styrer.
+
+Og først nu kan jeg - paradoksalt nok -for alvor tro på, at det jeg
+ikke når i dag, vil jeg nå i morgen.