diff options
Diffstat (limited to 'blog/entry')
-rw-r--r-- | blog/entry/090218.mdwn | 45 |
1 files changed, 45 insertions, 0 deletions
diff --git a/blog/entry/090218.mdwn b/blog/entry/090218.mdwn new file mode 100644 index 0000000..4e390ec --- /dev/null +++ b/blog/entry/090218.mdwn @@ -0,0 +1,45 @@ +Jeg har taget styringen. Endelig. Noget er faldet på plads i mig. En +erkendelse jeg har manglet. Det er soleklart, at der ikke er nogen, +der gør tingene for mig, men jeg havde nok ventet at der en dag ville +dukke nogen op, som gjorde tingene lettere for mig, eller at tingene +på en eller anden måde ville løse sig for mig, så det blev lettere +for mig at gøre tingene. + +Nogen virker som om livet er legende let, og de udfører deres arbejde +med elegance. Andre kæmper sig igennem bjerge af usorteret post, +overskredne deadlines og andet rod, og når ikke det, de sætter sig for. +Jeg var at regne til sidstnævnte kategori indtil for nylig, og jeg +havde aldrig energi nok. + +Der er sket en ændring med min måde at tage ansvar på. Jeg vælger nu +at tage mig af de svære opgaver, de tunge og angstprovokerende ting, +selv om jeg er bange, selv om jeg egentlig ikke gider, eller tør, +fordi jeg frygter nederlag. + +Det er gået op for mig, at det er uendeligt meget lettere at gøre +tingene efterhånden som de opstår frem for at udskyde dem. Det er nok +den erkendelse, som vil give mig mest energi i 2009, i dette årti, +ja, måske i mit liv. Det er fortvivlende enkelt: Aldrig udskyde +opgaver, som kan gøres i dag! Det har været den største energisluger +i mit liv overhovedet, og jeg har ikke set det, selv om det var +åbenlyst. Jeg har søgt at optimere min energi gennem min kost, motion +og frisk luft, vand, meditation og samvær med andre, læsning, +håndarbejde, rengøring og oprydning, katarsisskrivning, +selvbekræftelser og positiv tænkning, men simpelthen at gøre (eller +påbegynde) tingene med det samme faldt mig ikke ind. + +Selv om jeg nu praktiserer det, har jeg oparbejdet en stor pukkel af +arbejde at tage mig af, og jeg er bagud. Derfor går min vej gennem +planlægning, planlægning og atter planlægning. Jeg skriver lister og +laver aftaler med mig selv og med andre, sørger for at min planlægning +er realistisk, sætter tid af til at holde fri og til at lave andre +ting end at arbejde og gør rent faktisk tingene til aftalt tid. + +Jeg planlagde også min tid før, men nåede sjældent mine mål. Det er +ikke kun en mental ændring, men en ændring i min måde at handle på, +som er forskellig fra min tidligere livsstil. Det er væsentligt mere +tilfredsstillende, og giver mig fornemmelsen af at det er mig der +styrer. + +Og først nu kan jeg - paradoksalt nok -for alvor tro på, at det jeg +ikke når i dag, vil jeg nå i morgen. |