1 files changed, 60 insertions, 0 deletions
diff --git a/blog/entry/egocentric.mdwn b/blog/entry/egocentric.mdwn
new file mode 100644
index 0000000..c81fdd0
--- /dev/null
+++ b/blog/entry/egocentric.mdwn
@@ -0,0 +1,60 @@
+Jeg havde hovedpine hele dagen i går. Jeg syntes alligevel, dagen var nyttig.
+Jeg læste i en bog om digital illustration og fandt et par tips, som jeg ikke
+kendte. Hjalp min datter og hendes veninde i gang med at sy tasker af gamle
+bukser. De var ret kreative, det var skønt at se.
+
+Feedback fra Jonas vedr. blog-morgensider kan opsummeres sådan: I stedet
+for at gøre alt offentligt, hvilket vil medføre at jeg automatcensurerer mig
+selv i skriveprocessen og dermed ødelægger en del af skrivningens frigørende
+kraft, vil det måske være en fordel at skrive helt privat og derefter plukke
+egnede afsnit til blogindlæg. Det lyder absolut fornuftigt, og er en
+overvejelse værd.
+
+Når jeg læser det jeg skrev i forgårs, virker jeg som en person med dårligt
+selvværd, som er nødt til at trække mig selv op ved hårrødderne hver eneste
+dag. Sådan er det selvfølgelig ikke, men det behøver vel ikke være nogen
+hemmelighed, at nogle dage er sådan, og at jeg skriver morgensider for at det
+skal være de færreste. Et af mine projekter med min hjemmeside er at vise mig
+som det menneske jeg er, og være åben om det som er svært også. Min kvababbelse
+opstår, når jeg føler at jeg fremstår primært som ynkelig.
+
+Jeg mener, at det er ok at være ærlig. At det er ok at være mig selv på mine
+blogsider, såvel som andre steder. Forskellen på mig og så mange andre er vel
+at jeg beskæftiger mig meget med hvordan jeg så er, at jeg ser mig selv udefra.
+Det kan jeg ikke lade være med, desværre, men jeg kan forsøge at lade være med
+at lade det styre hvad jeg skriver og hvad jeg gør, og bare være mig selv. Jeg
+håber med tiden at kunne give slip på den indre censurkomité. Derfor kommer jeg
+alligevel i tvivl om jeg vil adskille morgensider og blog.
+
+Jeg er blevet opmærksom på, at jeg bruger meget energi på at 'komme i gang', og
+'optimere' min kost, min dagsplan, min energi, min arbejdsindsats, min
+kreativitet. Det handler også om dette selv-fokus, som i sig selv kan virke
+blokerende eller ihvertfald energislugende. Min tanke med det er ikke at
+fastholde mig selv i et selvbillede som stakkels eller som en person, der har
+hjælp behov. Min tanke er, at disse teknikker, som er en stor hjælp i kriser,
+kan gøre nytte også i hverdagen. Men måske overdriver jeg brugen af morgensider,
+meditation, målsætninger, afklaring. Det skulle gerne blot være en støtte,
+ikke en krykke eller ligefrem en hæmsko. Man lægger jo heller ikke gips om et
+raskt ben.
+
+Her går jeg lidt i stå, tænker på, at jeg tænker for meget, og at mange af mine
+tanker er gentagelser. Igen opstår der et anstrøg af selvkritik. Jeg tror, det
+opstår når jeg føler, at jeg skal præstere noget ekstra. En skræk for ikke at
+kunne, ikke at turde, selv om jeg altid kan og tør, når det kommer til stykket,
+uanset om jeg har problemer med det. Aktuelt handler det om opbygningen af
+hjemmesiden og det at blogge, sat i relation til at jeg prøver at skaffe nye
+kunder. Jeg skulle jo nødig skræmme nogen bort med min ærlighed, eller det
+skal jeg måske? Jeg vil gerne arbejde sammen med nogen, som synes om mig som
+jeg er.
+
+Filtre, skjolde, grænser: Altid et tema for mig. For nylig var der en, der så
+mig ind i øjenene og kaldte mig 'fuldkommen grænseløs'. Det kunne hun se i min
+iris, sagde hun. Jeg ved ikke, hvordan hun så det, og jeg synes heller ikke, hun
+har ret, men ja, jeg bærer følelserne udenpå og bryder mig ikke om at pakke dem
+ind.
+
+Mange år har jeg følt at jeg stod på startskamlen og tøvede med at springe i
+vandet. Plasket er nu bag mig, jeg er i, og forsøger at komme ind i et flow, men
+der er 'nogen', der bliver ved med at svømme ind i min bane, og jeg får tit vand i
+munden, når jeg trækker luft. Det er irriterende. Det bedste jeg kan gøre er at
+vende fokus indad, ind i min egen proces, og finde min egen rytme. Igen og igen.