diff options
Diffstat (limited to 'blog/entry/egocentric.mdwn')
-rw-r--r-- | blog/entry/egocentric.mdwn | 60 |
1 files changed, 60 insertions, 0 deletions
diff --git a/blog/entry/egocentric.mdwn b/blog/entry/egocentric.mdwn new file mode 100644 index 0000000..c81fdd0 --- /dev/null +++ b/blog/entry/egocentric.mdwn @@ -0,0 +1,60 @@ +Jeg havde hovedpine hele dagen i går. Jeg syntes alligevel, dagen var nyttig. +Jeg læste i en bog om digital illustration og fandt et par tips, som jeg ikke +kendte. Hjalp min datter og hendes veninde i gang med at sy tasker af gamle +bukser. De var ret kreative, det var skønt at se. + +Feedback fra Jonas vedr. blog-morgensider kan opsummeres sådan: I stedet +for at gøre alt offentligt, hvilket vil medføre at jeg automatcensurerer mig +selv i skriveprocessen og dermed ødelægger en del af skrivningens frigørende +kraft, vil det måske være en fordel at skrive helt privat og derefter plukke +egnede afsnit til blogindlæg. Det lyder absolut fornuftigt, og er en +overvejelse værd. + +Når jeg læser det jeg skrev i forgårs, virker jeg som en person med dårligt +selvværd, som er nødt til at trække mig selv op ved hårrødderne hver eneste +dag. Sådan er det selvfølgelig ikke, men det behøver vel ikke være nogen +hemmelighed, at nogle dage er sådan, og at jeg skriver morgensider for at det +skal være de færreste. Et af mine projekter med min hjemmeside er at vise mig +som det menneske jeg er, og være åben om det som er svært også. Min kvababbelse +opstår, når jeg føler at jeg fremstår primært som ynkelig. + +Jeg mener, at det er ok at være ærlig. At det er ok at være mig selv på mine +blogsider, såvel som andre steder. Forskellen på mig og så mange andre er vel +at jeg beskæftiger mig meget med hvordan jeg så er, at jeg ser mig selv udefra. +Det kan jeg ikke lade være med, desværre, men jeg kan forsøge at lade være med +at lade det styre hvad jeg skriver og hvad jeg gør, og bare være mig selv. Jeg +håber med tiden at kunne give slip på den indre censurkomité. Derfor kommer jeg +alligevel i tvivl om jeg vil adskille morgensider og blog. + +Jeg er blevet opmærksom på, at jeg bruger meget energi på at 'komme i gang', og +'optimere' min kost, min dagsplan, min energi, min arbejdsindsats, min +kreativitet. Det handler også om dette selv-fokus, som i sig selv kan virke +blokerende eller ihvertfald energislugende. Min tanke med det er ikke at +fastholde mig selv i et selvbillede som stakkels eller som en person, der har +hjælp behov. Min tanke er, at disse teknikker, som er en stor hjælp i kriser, +kan gøre nytte også i hverdagen. Men måske overdriver jeg brugen af morgensider, +meditation, målsætninger, afklaring. Det skulle gerne blot være en støtte, +ikke en krykke eller ligefrem en hæmsko. Man lægger jo heller ikke gips om et +raskt ben. + +Her går jeg lidt i stå, tænker på, at jeg tænker for meget, og at mange af mine +tanker er gentagelser. Igen opstår der et anstrøg af selvkritik. Jeg tror, det +opstår når jeg føler, at jeg skal præstere noget ekstra. En skræk for ikke at +kunne, ikke at turde, selv om jeg altid kan og tør, når det kommer til stykket, +uanset om jeg har problemer med det. Aktuelt handler det om opbygningen af +hjemmesiden og det at blogge, sat i relation til at jeg prøver at skaffe nye +kunder. Jeg skulle jo nødig skræmme nogen bort med min ærlighed, eller det +skal jeg måske? Jeg vil gerne arbejde sammen med nogen, som synes om mig som +jeg er. + +Filtre, skjolde, grænser: Altid et tema for mig. For nylig var der en, der så +mig ind i øjenene og kaldte mig 'fuldkommen grænseløs'. Det kunne hun se i min +iris, sagde hun. Jeg ved ikke, hvordan hun så det, og jeg synes heller ikke, hun +har ret, men ja, jeg bærer følelserne udenpå og bryder mig ikke om at pakke dem +ind. + +Mange år har jeg følt at jeg stod på startskamlen og tøvede med at springe i +vandet. Plasket er nu bag mig, jeg er i, og forsøger at komme ind i et flow, men +der er 'nogen', der bliver ved med at svømme ind i min bane, og jeg får tit vand i +munden, når jeg trækker luft. Det er irriterende. Det bedste jeg kan gøre er at +vende fokus indad, ind i min egen proces, og finde min egen rytme. Igen og igen. |