summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/blog/entry/130928.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'blog/entry/130928.mdwn')
-rw-r--r--blog/entry/130928.mdwn122
1 files changed, 122 insertions, 0 deletions
diff --git a/blog/entry/130928.mdwn b/blog/entry/130928.mdwn
new file mode 100644
index 0000000..dfa1ead
--- /dev/null
+++ b/blog/entry/130928.mdwn
@@ -0,0 +1,122 @@
+# Noget om målgrupper og fokus
+
+[[!if test="included()" then="""
+[[!img blitz_small.jpg alt="Selvportræt i rude" link=130928]]
+En samarbejdspartner har spurgt til mine målgrupper. Hvem er det
+jeg gerne vil i kontakt med, hvem er det jeg har noget i godteposen
+til, hvem er det jeg gerne vil nå med det jeg laver? Det er et
+grundlæggende spørgsmål, når man taler om kommunikation, ja når
+man taler om sit virke som selvstændig i det hele taget. Det er et
+af de første spørgsmål jeg selv stiller, når jeg skal designe noget,
+om det er en flyer, et website eller en hel virksomhedsprofil.
+Alligevel vrider jeg mig og vil helst ikke svare helt klart. Det
+føles begrænsende, men også beregnende sådan at tænke i kasser.
+Men skal man samarbejde om kommunikationen, er det fundamentalt at
+sætte ord på. Måske. For der er så mange måder at være skarp på, og
+målgruppetænkning er ikke det eneste parameter.
+
+[[Læs mere...|130928]]
+
+"""
+else="""
+[[!img blitz.jpg alt="Selvportræt i rude" link=130928]]
+
+En samarbejdspartner har spurgt til mine målgrupper. Hvem er det
+jeg gerne vil i kontakt med, hvem er det jeg har noget i godteposen
+til, hvem er det jeg gerne vil nå med det jeg laver? Det er et
+grundlæggende spørgsmål, når man taler om kommunikation, ja når
+man taler om sit virke som selvstændig i det hele taget. Det er et
+af de første spørgsmål jeg selv stiller, når jeg skal designe noget,
+om det er et lille kort, et website eller en hel virksomhedsprofil.
+Alligevel vrider jeg mig og vil helst ikke svare helt klart. Det
+føles begrænsende, men også beregnende sådan at tænke i kasser.
+Men skal man samarbejde om kommunikationen, er det fundamentalt at
+sætte ord på. Måske. For der er så mange måder at være skarp på, og
+målgruppetænkning er ikke det eneste parameter.
+
+Min designvirksomhed har primært små virksomheder og iværksættere
+som målgruppe. Der er dels eksisterende kunderelationer, nye som gamle,
+dels selvstændige erhvervsdrivende generelt. Denne gruppe har behov
+for alle mine talenter inden for branding og kommunikations- og
+virksomhedsudvikling med tryksagsdesign, illustration og webdesign
+og ikke mindst designmanagement i fokus.
+
+Ud over at løse direkte bestillingsopgaver prøver jeg at støtte dem
+ved at stille forslag til langsigtede tiltag, følge op på dem løbende
+og give råd, opfordret eller uopfordret, pr. mail. En del af denne
+kommunikation giver det stor mening at gøre almen og lægge over på
+min blog, så flere kan få glæde af den.
+
+Min nuværende kapacitet taget i betragtning er det iværksættere og små
+erhvervsdrivende, jeg kan løfte. En snedker som kan se fidusen i at
+præsentere sig professionelt og med kant er lige så interessant som
+en kunstner at arbejde med, for så er det sandsynligt at der ligger en
+vision bag virksomheden. Men jeg vil helst ikke begrænse mig. Jeg er ikke
+noget reklamebureau, jeg synes det handler om at kommunikere præcist om
+det man laver og kan hjælpe andre med frem for om salg og profitoptimering,
+og jeg arbejder meget gerne med formidling i offentlige virksomheder,
+institutioner og organisationer.
+
+På mit website prøver jeg at oplyse om hvad det er jeg kan hjælpe med, men
+jeg kan blive meget bedre til at dele aktuelle historier og eksempler
+fra min hverdag som designer og formidler i min portfolio og blog.
+Overordnet er mit budskab til at det betyder noget hvordan kommunikation
+og produkter er formgivet og hænger sammen med hvad man laver, og hvordan
+praksis på området fungerer. Og så er det jo ret væsentligt for min
+troværdighed at jeg selv følger mine egne retningslinier. Her kan jeg
+mærke at jeg er blevet mere skarp med årene.
+
+Jeg har en idé om at prøve at tilbyde workshops eller anden form for
+undervisning og/ eller udviklingsforløb inden for emnet kommunikations- og
+designstrategi for iværksættere. Det som er selvfølgeligt for mig er
+tit ukendt land for andre. Jeg har masser af relevant stof at give videre.
+Det drejer sig bare om at finde det rette format, den rette sammenhæng,
+det rette forum at gøre det i.
+
+Herfra er springet til at interagere med og formidle mine faglige vinkler
+til mine egne fagfæller og wannabe designere ikke stort. Tips, pointer
+og diskussion om visuelt design og kommunikation i teori og praksis, som
+er relevant for andre faggrupper, er selvfølgelig også relevant for
+novicer og udøvende i designfaget.
+
+Jeg har passion for bøger, så en særlig gruppe jeg gerne arbejder for
+som illustrator og tilrettelægger er bogforlag. Men jeg er ikke interesseret
+i at arbejde med bøger som på en pølsefabrik, så jeg prøver at finde
+selvudgivere eller lave mine egne projekter. Det er ikke noget jeg har
+gjort så meget ved, men det er ved at modnes, efter at jeg har fået mere
+ro og fokus i løbet af de seneste år.
+
+En anden gruppe jeg forsøger at nå er softwareudviklere i fri softwareverdenen.
+Jeg arbejder i øjeblikket på et kort foredrag rettet mod denne store gruppe,
+som ikke er så homogen som man måske skulle tro. Jeg prøver sideløbende
+at finde min niche, et relevant udviklerteam at deltage i, men det mest
+oplagte er at uddybe samarbejdet med min kæreste, Jonas, som er dybt
+involveret i mange projekter og brænder efter at involvere mig i nogle af
+dem. Mit overordnede mål er at bringe større æstetisk kvalitet ind i fri
+software programflader gennem mere eller bedre samarbejde med designere,
+og det er en kunst at holde mig fri fra tanker om at jeg skal vide en masse
+om programmering for at kunne det. Egentlig vil det nok være mest frugtbart
+at finde sammen med andre designere med samme mål. Jeg tager små skridt, men
+skal nok komme forbi min tøven.
+
+Endelig har jeg som billedkunstner og illustrator bestemt også noget på hjerte
+til kunstnere på alle udviklingstrin. Mine billedserier - malerier,
+tegninger og fotografier - kan opfattes som eksperimenter eller illustrationer
+af kunstneriske synsvinkler, som jeg lægger frem til dialog med andre
+kunstnere, spirende, udøvende eller døde. Jeg finder det spændende at
+undervise i tegning og illustration og kunstnerisk tankegang og talentudvikling.
+Som ung talentfuld tegner havde jeg svært ved at finde en meningsfuld
+indfaldsvinkel til min egen kunst og savnede at nogen talte om deres
+drivkraft og inspiration. Det har kostet mig mange års omveje at gøre mig
+fri af begrænsende tanker og sætte noget i gang. Jeg brænder derfor for at
+hjælpe andre med at finde deres kunstnervej og have det godt i den proces. Jeg
+skriver løbende om det på bloggen, og er på vej til at skrive en bog om at se
+og tænke som en kunstner og gøre sig fri til at skabe.
+
+I grunden er vejen langt hen ad vejen den samme for iværksættere og
+kunstnere, som begge må gribe ind i sig selv for at finde deres egen
+drivkraft.
+
+"""]]
+
+[[!tag blog art design entrepreneur creativity ]]