summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/blog/entry/130821.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'blog/entry/130821.mdwn')
-rw-r--r--blog/entry/130821.mdwn39
1 files changed, 39 insertions, 0 deletions
diff --git a/blog/entry/130821.mdwn b/blog/entry/130821.mdwn
new file mode 100644
index 0000000..4c9874b
--- /dev/null
+++ b/blog/entry/130821.mdwn
@@ -0,0 +1,39 @@
+# Det handler om lyst
+
+Jeg beskæftiger mig jo blandt andet med webdesign. Oprindeligt fordi jeg
+gerne ville kunne designe mit eget website. Jeg står nu for flere andre
+websites og er direkte indblandet i eller giver mit besyv med på nogen af
+de projekter, som Jonas har gang i. Mange af dem har en eller anden form
+for webflade.
+
+Tiden kalder på webdesign til smartphones, og det er lidt af en mundfuld
+for en som ikke selv har en og faktisk heller ikke har tænkt mig at
+anskaffe en foreløbig. I lang tid har jeg set det som et problem, og det
+har stået i vejen for at jeg kunne gå i gang med at forestille mig gode
+designløsninger til de websites jeg vedligeholder. Jeg ved jo ikke om det
+er smart at klikke på ting, om det er nemt at scrolle til siden, eller om
+det er mest oplagt at se alting på afstand og så zoome ind.
+
+Jeg har set masser af websites som demonstrerer gode løsninger med
+responsive design, men jeg har alligevel følt mig ret blokeret.
+
+Jonas opmuntrer mig til at tage udgangspunkt i det visuelle og kommunikative
+frem for den tekniske og brugeroplevelsesorienterede vinkel. Og endelig er
+der noget der vækker genklang. Jeg har selv gode erfaringer med at udvikle
+mig kunstnerisk ved at dykke legende ned i at skabe billeder en kort stund
+hver dag. Det er den samme leg, jeg skal overføre til min udvikling af webdesign.
+
+Leg er mit nye kodeord, som jeg smager på gennem akvarelmaleriet oven på
+udfordringen ved at skulle levere en gruppe billeder til en bestemt dato.
+Jeg maler fx med de farver mit tøj har den pågældende dag, eller landskaber
+og himle. Striber, cirkler, bløde former og linier, farver der løber sammen
+og blander sig på papiret. Som et barn er jeg optaget af det, og glæder mig
+til at prøve den næste idé af, der viser sig. Jeg får nemlig hele tiden nye
+idéer mens jeg er i gang.
+
+Jeg ser stadig ikke nogen lækre smartphonewebdesignløsninger for mig. Men
+jeg ved at de nok skal vise sig i hobetal når jeg holder op med at spekulere
+og går i gang med at tegne. Og det gør jeg snarest muligt.
+
+Hvad med dig? Er du inspireret og i gang med at lave billeder eller håber
+du stadig at inspirationen kommer af sig selv en dag?