summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
-rw-r--r--blog/entry/081112.mdwn36
1 files changed, 36 insertions, 0 deletions
diff --git a/blog/entry/081112.mdwn b/blog/entry/081112.mdwn
new file mode 100644
index 0000000..4d31d72
--- /dev/null
+++ b/blog/entry/081112.mdwn
@@ -0,0 +1,36 @@
+Jeg har ingen anelse om , hvad jeg vil skrive om i dag. Venter bare. Lytter.
+Let panisk lytter jeg indad. Kommer der noget? Har jeg noget på hjerte? Nogen
+problemer, der trænger til at blive berørt, gamle skader, der skal masseres?
+Det er bare en dag som så mange andre. Med den detalje at Jonas har fødselsdag.
+Hans mor, Inger, er på besøg. Vejret er gråt.
+
+Om et par dage er der bogmesse i Forum. Jeg har en enkelt
+aftale og møder med sikkerhed kendte ansigter derinde. Jeg skal have pakket en
+taske med bøger og illustrationer, og min hjemmeside skal gøres klar til
+besigtigelse. Jeg skrev en del om på den i går, foranlediget af en snak med
+[Mikkel](http://www.friis-holm.dk) i [forgårs|081110]. Det virker overvældende.
+Det er længe siden, jeg har samlet en mappe, så endnu et trin forestår på vejen
+mod at se mig selv i øjnene og gøre status.
+
+Jeg er træt af det. Led og ked af at det skal til. Kan 'de' dog ikke bare give
+mig opgaver uden at jeg skal bevise en masse først? Hvis jeg siger, jeg kan gøre
+'det', må det være fordi jeg kan og vil gøre det, om så jeg ikke kunne. Mine
+venner kender mit værd, og mine faste kunder gør også. Men jeg har en uro, en
+slags tvivl, man kan også kalde det ydmyghed, som helt forståeligt smitter.
+
+Måden at komme over det på, tror jeg, er at forlige mig med usikkerheden som
+vilkår. Jeg kan ikke styre, hvordan andre tænker om mig. Jeg kan lægge mine ting
+frem, jeg kan pege på, hvad jeg har lavet, og jeg kan sige, hvad det er jeg vil.
+
+Det er utroligt at jeg skal minde mig selv om noget så enkelt. Og det er fordi
+jeg fejlagtigt tænker på min tvivl som en eller anden fejl på mig, som jeg skal
+have rettet ved at gå til kilden for tvivlen. Den kilde vil altid være frygten
+for ikke at slå til, og den kan jeg hverken uddanne, erfare, træne eller købe
+mig til. Men jeg tror at grunden til den er ligegyldig. Jeg tror endda, at
+tvivlen i sig selv er komplet ligegyldig. Hovedsagen er hvad jeg gerne vil, og
+hvad jeg kan. Og jeg kan altid mere end mine tidligere projekter. Jeg er ikke
+nogen supermand. Men der er heller ikke brug for en supermand, der er brug for
+en designer. En designer er en, der forholder sig kreativt til at løse problemer.
+Hvis problemet er, at der er for meget arbejde til en person, kan jeg da løse
+arbejde sammen med en kollega om at løfte opgaven, eller jeg kan forberede
+arbejdet.