summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
-rw-r--r--blog/entry/100814.mdwn30
1 files changed, 30 insertions, 0 deletions
diff --git a/blog/entry/100814.mdwn b/blog/entry/100814.mdwn
new file mode 100644
index 0000000..f301e85
--- /dev/null
+++ b/blog/entry/100814.mdwn
@@ -0,0 +1,30 @@
+Jeg kender det alt for godt, det med at udskyde planer. På ALLE områder af livet.
+
+Det som virker for mig er at tage et lille skridt ad gangen, så jeg ikke bliver
+forskrækket over ALT det jeg skal gøre for at være god nok, hvilket jeg først er,
+når jeg er PERFEKT. For at være perfekt skal jeg være i bund med vasketøjet,
+køkkenet skal skinne, her skal være støvsuget, græsset skal være slået, og der må
+ikke være ukrudt i haven. Vinduerne skal være pudsede, jeg skal holde op med at bide
+negle, mine børn skal af sig selv holde orden på deres værelser og hjælpe med madlavning,
+alle regninger skal være betalt, gælden ude af verden, jeg skal tabe 5 - 8 kilo og
+kunne løbe 5 km i træk. Desuden må der ikke være en finger at sætte på mit arbejde,
+alle opgaver skal være fuldstændig under kontrol, kunderne skal komme af sig selv,
+fordi mit ry løber foran mig, jeg skal opnå international anerkendelse eller ihvertfald
+modtage en pris, og jeg skal tjene cirka det dobbelte og bo et bedre sted, holde ferie
+lige som alle andre, og mit website skal opdateres.
+
+PUHA! Og det er endda kun eksempler.
+
+Sandheden er, at det egentlig går meget godt alt sammen. Der er issues omkring det hele,
+og meget kan forbedres rigtig meget. Men jeg kan altså ikke nå alt det. Græsset må
+bare blive lidt langt ind imellem. Noget må vente til en anden gang. Noget må jeg
+indse at jeg nok ikke når i dette liv.
+
+Men intet af det ville fungere hvis ikke jeg gjorde noget. En lille smule. Tit.
+Bliver planerne så store, at det må vente til mandag, så er det et faresignal for mig,
+og jeg lægger niveauet en tand lavere, så jeg kan nå at følge med. Jeg forsøger at lade
+være med at bebrejde mig selv at tingene tager tid og koncentrerer mig om næste skridt,
+fx at skrive et blogindlæg. Jeg når hvad jeg sætter mig for, stille og roligt, en ting
+ad gangen.
+
+[[!tag selvstændig stress personal]]