Write 081109.

1 files changed, 57 insertions, 0 deletions

diff --git a/blog/entry/081109.mdwn b/blog/entry/081109.mdwn
new file mode 100644
index 0000000..a89ddf5
--- /dev/null
+++ b/blog/entry/081109.mdwn
@@ -0,0 +1,57 @@
+Jeg prøver at gøre søndag til den første dag i ugen og således aktivere den fra
+at være en halvsøvning rekreativ dag til en mulighed for at komme den kommende
+uge lidt i forkøbet. Jeg mærker den selvbevidste kommentar trænge sig på: Det
+lyder stressfremkaldende, manisk. Men fuck det. Eller kald det i stedet en måde
+at samle op på sidste uges efterladte arbejdsopgaver, alt det jeg ikke nåede,
+fordi jeg havde travlt med at nyde livet i stedet.
+
+Jeg arbejder på Friis-Holms nye ikiwiki-website. Eller nye og nye - det har
+været undervejs siden april, hvor Jonas og jeg forærede det til Anna og Mikkel
+i fødselsdagsgave. Lige nu falder jeg over det problem, at når jeg laver
+oversigtssider, såkaldte 'inline pages', kan jeg ikke finde ud af at skabe
+ekstra indhold, så der er mere tekst og fx et større billede på indholdssiden.
+Jeg håber det bliver løst i dag ved Jonas' mellemkomst.
+
+Jeg vil skrive regninger i dag. Og lave moms.
+
+Og så vil jeg i karbad og nå at gå en tur, før det bliver mørkt! Og skrive på
+min roman. Og male.
+
+Der skal også købes ind. Køleskabet er tomt. Desuden skal der hænges tøj til
+tørre. Jeg stoppede i går midt i en støvsugning, og den har jeg også til gode.
+Der skal afleveres film. Men så er der vel heller ikke andet end madlavningen
+tilbage?
+
+Der er nok at se til, og det var den dag, men hvad med mit arbejde, hvad med den
+fritlægning, jeg skal se at få lavet, hvad med den plakat, jeg er i gang med,
+min hjemmeside, som skal være klar på fredag og de billeder, jeg skal finde
+frem og beskære?
+
+Det kunne være sjovt at nå det hele! Simpelthen!
+
+Jeg skriver for tiden på en roman om min mormor, og hun havde altid styr på alt.
+Hun er sådan et forbillede for mig. Men for mig er det ikke naturligt, men dybt
+anstrengende at nå at gøre det jeg gerne vil. For hende forekom det utrolig let.
+Måske fordi hun regnede med dagen i morgen. Det var lige meget om hun nåede det
+hele den samme dag, hun tog bare fat dagen efter igen, med samme energi, uden
+udmattelse. Det svære ved at gøre det i mit liv er at det forekommer som om der
+blot er nye opgaver ventende i morgen, bjerge af ting, der skal gøres. Men det
+lykkes nogen gange. Det er faktisk også en kvalitet, Jonas har, og medvirkende
+årsag til at jeg flyttede sammen med ham. Sammen med ham var tiden en langsomt
+flydende flod, sådan som jeg kun havde oplevet det som barn i sommerferien. Det
+er sådan livet skal være. Desværre forsvandt denne fornemmelse, da vi flyttede
+sammen, og lader sig kun af og til indfange. Hemmeligheden bag den var jo, at
+jeg netop kunne slappe af fra hverdagens trivielle opgaver hos ham, fordi jeg
+ikke boede der. De flyttede med.
+
+Af og til kan jeg koble mig ind i den. Fx når jeg skriver
+[[morgensider|morningpages]]. Den kaldes også nærvær. Det er den naturlige
+tilstand. Den uskyldige, ubevidste tilstand. Lykke? Min mormor var et lykkeligt
+menneske.
+
+Jeg prøver at koble mig ind i dette flow, ikke lade mig skræmme af ubetalte
+regninger og ugjort arbejde, men nyde, at det er søndag, og at verden udenfor
+med de krav, jeg bilder mig ind, at den stiller, nyder en fridag og venter til
+i morgen med at stille dem. Det giver mig arbejdsro.
+
+[[!tag work stress todo]]