summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/blog/entry/egocentric.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
authorSiri Reiter <siri@jones.dk>2009-12-23 16:04:11 +0100
committerSiri Reiter <siri@jones.dk>2009-12-23 16:04:11 +0100
commit24756006682c345624496ded8ef44c2827c7115d (patch)
tree5f65156dbcc42eb9b5ce21d30797d9d2182e4361 /blog/entry/egocentric.mdwn
parentab4de30f158ceb0e241386803f67a8dd26c70ea4 (diff)
Add tags.
Diffstat (limited to 'blog/entry/egocentric.mdwn')
-rw-r--r--blog/entry/egocentric.mdwn11
1 files changed, 5 insertions, 6 deletions
diff --git a/blog/entry/egocentric.mdwn b/blog/entry/egocentric.mdwn
index cc4905f..ca5641b 100644
--- a/blog/entry/egocentric.mdwn
+++ b/blog/entry/egocentric.mdwn
@@ -7,8 +7,7 @@ Feedback fra Jonas vedr. blog-morgensider kan opsummeres sådan: I stedet
for at gøre alt offentligt, hvilket vil medføre at jeg automatcensurerer mig
selv i skriveprocessen og dermed ødelægger en del af skrivningens frigørende
kraft, vil det måske være en fordel at skrive helt privat og derefter plukke
-egnede afsnit til blogindlæg. Det lyder absolut fornuftigt, og er en
-overvejelse værd.
+egnede afsnit til blogindlæg. Det lyder absolut fornuftigt.
Når jeg læser det jeg skrev i forgårs, virker jeg som en person med dårligt
selvværd, som er nødt til at trække mig selv op ved hårrødderne hver eneste
@@ -21,7 +20,7 @@ opstår, når jeg føler at jeg fremstår primært som ynkelig.
Jeg mener, at det er ok at være ærlig. At det er ok at være mig selv på mine
blogsider, såvel som andre steder. Forskellen på mig og så mange andre er vel
at jeg beskæftiger mig meget med hvordan jeg så er, at jeg ser mig selv udefra.
-Det kan jeg ikke lade være med, desværre, men jeg kan forsøge at lade være med
+Det kan jeg ikke lade være med, men jeg kan forsøge at lade være med
at lade det styre hvad jeg skriver og hvad jeg gør, og bare være mig selv. Jeg
håber med tiden at kunne give slip på den indre censurkomité. Derfor kommer jeg
alligevel i tvivl om jeg vil adskille morgensider og blog.
@@ -30,8 +29,8 @@ Jeg er blevet opmærksom på, at jeg bruger meget energi på at 'komme i gang',
'optimere' min kost, min dagsplan, min energi, min arbejdsindsats, min
kreativitet. Det handler også om dette selv-fokus, som i sig selv kan virke
blokerende eller ihvertfald energislugende. Min tanke med det er ikke at
-fastholde mig selv i et selvbillede som stakkels eller som en person, der har
-hjælp behov. Min tanke er, at disse teknikker, som er en stor hjælp i kriser,
+fastholde mig i et selvbillede som stakkels eller som en person, der har brug
+for støtte. Min tanke er, at disse teknikker, som er en stor hjælp i kriser,
kan gøre nytte også i hverdagen. Men måske overdriver jeg brugen af morgensider,
meditation, målsætninger, afklaring. Det skulle gerne blot være en støtte,
ikke en krykke eller ligefrem en hæmsko. Man lægger jo heller ikke gips om et
@@ -59,4 +58,4 @@ der er 'nogen', der bliver ved med at svømme ind i min bane, og jeg får tit va
munden, når jeg trækker luft. Det er irriterende. Det bedste jeg kan gøre er at
vende fokus indad, ind i min egen proces, og finde min egen rytme. Igen og igen.
-[[!tag blogging selfreflection]] \ No newline at end of file
+[[!tag blogging selfreflection personal]]