diff options
author | Siri Reiter <siri@jones.dk> | 2013-06-17 10:46:10 +0200 |
---|---|---|
committer | Siri Reiter <siri@jones.dk> | 2013-06-17 10:46:10 +0200 |
commit | fdf5bd4724310eea3401aa75e84eb899f64a71b1 (patch) | |
tree | c18a5f58a998c6711f63331b1a3d3365eec059e3 /blog/entry/130612.mdwn | |
parent | cd84cdd53d16ffbfa045352089c6617e765093a1 (diff) |
Add one week old blog entry about free software.
Diffstat (limited to 'blog/entry/130612.mdwn')
-rw-r--r-- | blog/entry/130612.mdwn | 72 |
1 files changed, 72 insertions, 0 deletions
diff --git a/blog/entry/130612.mdwn b/blog/entry/130612.mdwn new file mode 100644 index 0000000..bebbfe9 --- /dev/null +++ b/blog/entry/130612.mdwn @@ -0,0 +1,72 @@ +# Jeg er en freak +Jeg bruger fri software. +Det begyndte fordi jeg ikke havde råd til at skifte til Mac, helt tilbage til +skiftet til OSX. Et skifte fra OS9 betød foruden ny computer også et skift fra +mit layoutprogram Quark til InDesign, nye skrifter, ny scanner og ny printer, +fordi de gamle stik røg ud. Det var økonomisk helt lukket land for mig. Jeg var +relativt nyskilt, arbejdede deltids som opvasker, og min faglige selvtillid var +i bund. Jeg kunne ikke få et lån. Og der var ikke udsigt til at situationen nogen +sinde skulle kunne blive bedre. +Jeg overvejede at skifte til at arbejde som illustrator af den gode gamle +teknisk inhabile type, som må aflevere sine håndtegnede originaler til scanning +og klydse fingre for en god behandling i den videre produktion. Det ville +sikkert have været ok. +Men tilfældigvis var - og er - min partner softwareudvikler, entusiast og +systemadministrator med speciale i fri software til Linux. Så med han store +hjælp og opbakning udfasede jeg Mac OS9 og gik over til Linux, og beholdt min +gamle computer, scanner og printer, så længe de kunne holde. +Jeg købte senere en iMac og installerede med det samme et Linuxsystem på den. +Det er den samme maskine jeg stadig arbejder med. Jeg bruger en "slank" desktop +uden lyde, animationer, halvgennemsigtighed og andet gejl, og jeg har aldrig +haft brug for mere processorkraft end den giver mig. +På det tidspunkt var alle andre gået over til InDesign, og jeg havde også prøvet +programmet i et free lance job, men jeg måtte vænne mig til en ny programtrio +til billedbehandling, vektortegning og layout i stedet for Photoshop, +Illustrator og Quark, som jeg havde brugt hidtil. Jeg bruger Gimp, Inkscape og +Scribus. +Gimp og Inkscape er ikke så forskellige fra Photoshop og Illustrator på det +niveau, hvor jeg har brug for at operere. Basisfunktionerne er stort set ens, +og menuerne er bygget op efter nogenlunde samme struktur. Det var meget sværere +at vænne mig til layoutprogrammet Scribus, som virkelig var bygget fremmedartet +op. Jeg var laaang tid om at vænne mig til brugerfladen. +Jeg var allerede vant til at bruge Firefox-browseren og OpenOffice til +tekstbehandling, emailprogrammer er temmelig ens, og udveksling af tekst- og +billedfiler med mine kunder har aldrig været noget problem overhovedet. +Det største problem for mig var aflevering til tryk. Min største kunde var +dengang en afdeling i Københavns Kommune. De printede selv mange af deres +tryksager, og det var nærmest umuligt at få farverne til at blive som ønsket. +Selv om min partner oven i hatten er tidligere repromand, var vi nødt til at +researche og teste rigtig meget for at sætte os ind i hvordan korrekt +farvestyring fungerer. Jeg vil ikke sige at vi nu er eksperter, men woodoo er +meget udbredt på området, og det sætter vi os ud over efter bedste evne. Nogen +trykkerier forlanger stadig mindst 15 år gamle kravsspecifikationer opfyldt, som +sjovt nok er ens hvad enten man skal have trykt på coated eller uncoated papir, +stof eller keramik. Jeg har desværre oplevet nogle gange at fagfolk overhovedet +ikke aner hvilke profiler de selv kører med. Men i de programmer jeg bruger, er +det op til mig at sætte flueben de rigtige steder. +Jeg har været meget nysgerrig efter at forstå webdesign, og tog for mere end ti +år siden et kort kursus i Dreamweaver og forsøgte at lave hjemmeside for en +lille værkstedsbutik jeg var involveret i dengang. Det gik ærligt talt ikke +særlig godt. Jonas mente imidlertid at den bedste måde for mig at lære webdesign +på var ved at skrive html og CSS i hånden. Da det kun gik meget langsomt, fandt +vi en skabelon i Zengarden.org, som var bygget nogenlunde fornuftigt op, og jeg +justerede designet til mit første relativt hæderlige forslag til +hjemmesidedesign for en kunde, som dog desværre foretrak en shopløsning, da det +kom til stykket. +Efter en kort flirt med Drupal fandt Jonas Ikiwiki, som vi siden har brugt som +fundament for de fleste af de websites vi siden har været involverede i at +designe, bygge og drifte. Ikiwiki er som navnet siger en wiki, en web-engine, +som er stærkt til store brugerdrevne organisationswebsites, hvor mange +skribenter kan oprette sider, redigere og oversætte indhold. Og altså sagtens +kan bruges til mindre komplicerede websites. +Ikiwiki har indbygget et system, Git, der gemmer filændringer med en kommentar, +så man kan rulle fejltagelser tilbage og - blandt meget andet - arbejde flere på +samme side og flette versionerne sammen. Jeg har meget sjældent haft brug for at +rulle tilbage til et tidligere stadie, men har med jævne mellemrum brug for at +kunne løse konflikter mellem ændringer foretaget af mig og en anden skribent +samtidig. +Ikiwiki bruger Markdown, et simpelt opmærkningssprog, som de fleste finder let +at udtrykke sig i, og det er muligt at uploade billeder, video og pdf'er til +websitet. Der er en del tips og tricks, man kan lære sig, men det er som regel +for nørdet og uoverskueligt for brugerne selv at arbejde med strukturen, og det +er så noget af det jeg hjælper dem med. |