summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/blog/entry/081112.mdwn
diff options
context:
space:
mode:
authorSiri Reiter <siri@jones.dk>2009-12-23 16:04:11 +0100
committerSiri Reiter <siri@jones.dk>2009-12-23 16:04:11 +0100
commit24756006682c345624496ded8ef44c2827c7115d (patch)
tree5f65156dbcc42eb9b5ce21d30797d9d2182e4361 /blog/entry/081112.mdwn
parentab4de30f158ceb0e241386803f67a8dd26c70ea4 (diff)
Add tags.
Diffstat (limited to 'blog/entry/081112.mdwn')
-rw-r--r--blog/entry/081112.mdwn6
1 files changed, 4 insertions, 2 deletions
diff --git a/blog/entry/081112.mdwn b/blog/entry/081112.mdwn
index 4d31d72..950fd1f 100644
--- a/blog/entry/081112.mdwn
+++ b/blog/entry/081112.mdwn
@@ -16,7 +16,7 @@ Jeg er træt af det. Led og ked af at det skal til. Kan 'de' dog ikke bare give
mig opgaver uden at jeg skal bevise en masse først? Hvis jeg siger, jeg kan gøre
'det', må det være fordi jeg kan og vil gøre det, om så jeg ikke kunne. Mine
venner kender mit værd, og mine faste kunder gør også. Men jeg har en uro, en
-slags tvivl, man kan også kalde det ydmyghed, som helt forståeligt smitter.
+tvivl, man kan også kalde det ydmyghed, som helt forståeligt smitter.
Måden at komme over det på, tror jeg, er at forlige mig med usikkerheden som
vilkår. Jeg kan ikke styre, hvordan andre tænker om mig. Jeg kan lægge mine ting
@@ -31,6 +31,8 @@ tvivlen i sig selv er komplet ligegyldig. Hovedsagen er hvad jeg gerne vil, og
hvad jeg kan. Og jeg kan altid mere end mine tidligere projekter. Jeg er ikke
nogen supermand. Men der er heller ikke brug for en supermand, der er brug for
en designer. En designer er en, der forholder sig kreativt til at løse problemer.
-Hvis problemet er, at der er for meget arbejde til en person, kan jeg da løse
+Hvis problemet er, at der er for meget arbejde til en person, kan jeg løse
arbejde sammen med en kollega om at løfte opgaven, eller jeg kan forberede
arbejdet.
+
+[[!tag doubt selfconfidence blogging books design]] \ No newline at end of file