summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/katrine
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'katrine')
-rw-r--r--katrine8
1 files changed, 8 insertions, 0 deletions
diff --git a/katrine b/katrine
new file mode 100644
index 0000000..27339b2
--- /dev/null
+++ b/katrine
@@ -0,0 +1,8 @@
+Fuld fart på Katrine
+Jeg ankommer fem minutter før vi har aftalt, og bliver mødt med høj musik ud af åbne vinduer og døre, og nogen indenfor synger med for fuld hals. Det viser sig at være Katrine, som skruer ned så snart hun ser mig gennem vinduet. Hun byder mig smilende velkommen med te og hjemmebagt kage.
+Katrine Dalsgård er et majbarn på 15 år og er datter af Birgitte Øyås og Sten Dalsgård, mellem sine søskende Emma (17) og Johan (10). Hun er vokset op og har gået i skole på Orø og går nu i 8. klasse på Stenhus Skole i Holbæk.
+Katrine skal være med til at synge ved det kongelige besøg den 3. juni. Det bliver 'Danmark, nu blunder den lyse nat' og en fransk sang, 'Belle qui tiens ma vie'. Katrine har gået til sang på Isefjordskolen i et år og øver meget. Nej, hun er ikke nervøs for at synge for et publikum, og at synge for dronningen får hende ikke til frygte at ryste på stemmen. Hun er også på programmet med andre sange, når musikskolen holder afslutningskoncert på Isefjordskolen d. 7. juni.
+Katrine er ikke den eneste i sin familie som dyrker sit musiske talent. Hendes søskende spiller henholdsvis klaver og guitar, og Katrine har selv gået til klaverundervisning siden hun var lille, men spiller nu kun ind imellem på familiens klaver. "Det er ikke stemt, så når min søster øver, er jeg som regel på mit værelse med høj musik," afslører hun med et grin.
+Musikken er en interesse på linie med de andre ting, hun går op i, og er ikke en del af hendes fremtidsdrøm om en levevej. Hun ønsker at studere til læge eller advokat, og forestiller sig ikke at hun vil komme til at vende tilbage for at bo på Orø, når hun engang er færdig med sin uddannelse.
+Katrine har fritidsjob i Dagli'Brugsen på øen. Hun dyrker badminton, træner i hallens motionsscenter og ror også havkajak i sæsonen, så man kan roligt kalde hende aktiv.
+Jeg tager nogle billeder af hende i den store have, hvor foråret er på sit højeste, og så går dagen videre; der er lektier der venter. \ No newline at end of file