trampestierne.txt



Våde fødder

I nummer 148 af Orø Nyt (i september 2012) blev der bragt en grundig gennemgang af det langvarige arbejde for at planlægge og skaffe midler til at udbygge sti-nettet på Orø. 
Der var dengang bred opbakning til en vision om at anlægge trampestier langs hele kystlinien og skabe fremkommelighed på cykel i en sammenhængende cykelrute på 10 km. Der var i første omgang håb om at få realiseret et projekt om en fast sti for cykler og kørestolsbrugere fra færgehavn Syd til Stranden; den del af trampestierne som betegnes Tur 1 i Orøguiden.
Man får desværre ikke altid det man ønsker sig. Ib Ballisager forklarer at projektet er stødt mod en mur. Der gives kun støtte til konkrete anlægsprojekter, hvor udgiften er kendt. Byggeplanerne skal altså være færdigtudviklede, før der kan søges fondsmidler igen. Det er Friluftsmidlerne og Real Dania, man har søgt hos tidligere.
Der ud over har lodsejerne langs ruten i øjeblikket kun givet tilladelse til de (relativt) stilfærdige trampestier på privat ejendom. De skal naturligvis inddrages og godkende planerne før man kan gå videre med dem.
Desværre er der ikke i øjeblikket ressourcer i stigruppen til at gå videre ad dette spor, så at sige, og gruppen koncentrerer sig i nu om at vedligeholde og værne om de eksisterende trampestier. 
Som en del af "Fremtidsvisionen" er der bla formuleret et ønsker om at vedligeholdelsen af trampestierne forbedres, og det synes at være den generelle opfattelse på øen i øjeblikket at det ikke går helt så godt med vedligeholdelsen som man kunne ønske, efter at Holbæk Kommune beskar hjælpen til slåning af stierne.
Adventure klanen lader sig dog ikke stoppe af lidt mudder eller højt græs. "Jeg er gerne med til at slå græs med en buskrydder en gang imellem, men stierne er jo naturstier og ikke friserede parkstier," siger Steen Uja. "Vi i Adventure klanen synes bare det er skøntt at arbejde lidt for at komme frem."
Ideelt set skulle naturstier ikke vedligeholdes med maskiner, men trædes ned. Der skal blot trædes syv gange om året ad det samme spor før det er svært for vækster at klare sig, og en sti er banet. Så det er også om at komme ud at gå og være med til at trampe stierne ned, og eventuelt melde sig til en arbejdsdag eller to om året, hvis man synes der er blevet lidt vildt derude.
Måske det var en idé med et mærkningssystem, så man var sikker på at komme tørskoet igennem. Det ville gøre det lettere for gangbesværede og børnefamilier at vælge at være med et stykke af vejen rund om Orø med tørre fødder. Ligesom det er rart at vide at der er opstillet bænke mange steder på strækningerne.

Læs også artiklen om grejvognen, som stigruppen har sørget for at kommunen har doneret.